Historien bag BIRKMOND
Birkmond er en lille virksomhed fra Aarhus. Vores rejse startede i 2016 som en webshop, drevet fra en lille lejlighed, men efter utrolig vækst, åbnede vi vores egen butik i det hyggelige Latinerkvarter i Aarhus. I dag er vi meget mere end en butik og webshop. Vi er altid i udvikling og begejstrede for at dele nyheder med jer, uanset om det er et nyt design, en ny lædertype, en ny butik eller noget helt tredje.
Iværksætteri med lædertasker i fokus
Da Manja startede Birkmond, var det en iværksætterdrøm. Efter at have arbejdet nogle år i skindbranchen, hvor hun lavede private label for andre læderjakke- og taskebrands, så hun muligheden for at gøre det bedre. Hun ville skabe et taskebrand med bedre kvalitet og priser med fokus på minimering af ressourceforbrug og optimering af processer. Hun ville ikke skabe endnu et fast fashion brand med nye kollektioner hver sæson. I stedet valgte hun at fokusere på at skabe få, holdbare design og arbejde med få lædertyper og farver.
Webshop og butik
I november 2017 besluttede hun at åbne en pop-up butik i latinerkvarteret i Aarhus. Pop-up butikken skulle skabe en bæredygtig og sanselig købsoplevelse for kunderne, hvor fokus fortsat var tidløse produkter i kvalitetslæder til en fair pris. Pop-up butikken var en succes og udviklede sig hurtigt til en fast butik i skønne lokaler i Latinerkvarteret. Efter åbningen af butikken i Aarhus steg efterspørgslen gevaldigt. Det krævede udvidelse af sortimentet, og der blev bl.a. tilføjet handsker og bælter i høj kvalitet.
Drøm om tasker i kvalitetslæder
Manjas arbejde i skindbranchen var startskuddet til Birkmond. Hun erfarede, at tingene kunne gøres bedre, og at der var mangel på en god skindkvalitet til en fornuftig pris. Det gav hende mulighed for at følge sin drøm om selvstændighed og udvikle sit eget brand. Manja har brugt meget tid på at udvikle og udvælge det helt rigtige kvalitetslæder, og det hårde arbejde har båret frugt i form af flere unikke skind som adskiller Birkmonds tasker fra andre. Den lækre skindkvalitet passer perfekt til det stilrene og enkle design som kendetegner Birkmond og vores værdier. Vores læderkvalitet er noget helt særligt som både skal mærkes og oplevelse.
Tasker med design i centrum
Manja startede Birkmond på egen hånd og påtog sig derfor mange roller - heriblandt rollen som designer. Hun er autodidakt designer, og har opnået stor erfaring indenfor feltet. I lang tid har hun selv designet alle taskerne og har bl.a. samlet inspiration fra kunst og arkitektur samt mennesker i bybilledet. Hun har fokus på udtryk, funktionalitet samt de små detaljer. Hendes ønske har altid været at skabe praktiske og tidløse tasker i et kvalitetsmateriale, som bliver smukkere med årene.
Det er vigtigt for hende, at Birkmonds tasker er lavet til kunderne og ikke udtrykker hendes personlige stil, hvorfor kundernes feedback og efterspørgsel er vigtig for hende. Manja er fortsat nerven i alle vores flotte designs.
BIRKMOND - navnet bag taskebrandet
Navnet bag Birkmond har en helt særlig historie. Da Manja startede Birkmond, havde hun et ønske om at skabe et taskebrand med en selvstændig identitet. Formålet var at lave tasker for kunderne og ikke udtrykke hendes egen personlige stil. Valget om ikke at bruge sit eget navn var derfor meget bevidst. Ønsket var i stedet et smukt, genkendeligt og internationalt navn.
Navnet er sammensat af to ord - birk og mond. ‘Birk’ henviser både til træsorten, som symboliserer det fokus Birkmond har på natur og miljø, men også et mere personligt aspekt. Birk er også navnet på en bydel i Herning, hvor Manja har gået på universitetet og befandt sig meget, da hun etablerede Birkmond. Byen er derfor betydningsfuld for hende af flere grunde. ‘Mond’ er en del af det engelske ord diamond - et unikt og smukt naturmateriale, og det franske ord monde - verden. Begge har stor betydning for Birkmond som brand, da vores værdier værner om naturlige materialer og et bæredygtigt design, som henvender sig til alle.