Viser 2/2
icon

Gratis fragt

ved køb over 400kr. – ellers 35kr.
icon

Hurtig levering

kun 1-3 dage
icon

60 dages returret

og pengene tilbage
icon

5/5 stjerner

bedømt via Facebook

Læderfedt til pleje af lædertasker til mænd og kvinder

Tasker til herrer og damer i læder af høj kvalitet

Hos Birkmond gør vi en dyd ud af at skabe lædervarer af høj kvalitet i stilrent, dansk design. Dermed laver vi altså lædertasker, læderpunge, toilettasker og nøgleringe i læder som kan holde i mange år frem. Vores produkter bliver lavet i læder af høj kvalitet, da vi bruger anilinlæder som er det øverste lag af læderet, når det bliver spaltet. Det gør, at alle vores læderprodukter har en smuk og naturlig struktur, som gør hver taske og accessory unik. Den høje kvalitet af læderet gør, at vores læderprodukter er yderst slidstærke og har en lang holdbarhed. 

Vores lædertasker er primært vegetabilsk garvet, og vi arbejder med forskellige læderkvaliteter som er gedeskind, koskind og lammeskind. Hvert læder har sit eget udtryk. Vi skaber lædertasker og læderprodukter til både herrer og damer i brun, sort, rustikt, vintage og mahogni læder. Lædertyperne er behandlet forskelligt og kræver derfor forskellig pleje. I det følgende vil vi give dig et kort indblik i, hvordan du plejer dit nye læderprodukt på bedst mulige måde, så din taske holder sig flot og brugbar i lang tid.

Forlæng levetiden af din lædertaske

Hos Birkmond elsker vi læderets naturlige og unikke egenskaber. En lædertaske kan holde i mange år og bliver kun smukkere og mere autentisk med alderen. Læder er et natuligt materiale, som med tiden udvikler flot patina. Din taske har derfor fortjent at blive forkælet med en god læderfedt. Læderfedt plejer din taske, og gør læderet dejlig blødt. Læderfedtet hjælper samtidig med at afvise vand og snavs, så læderet på din taske holdes sundt og flot. 

Vi anbefaler læderfedt til behandling af vores tasker, hvad enten det er en rygsæk, en skuldertaske eller en computertaske i læder og uanset om den er brun eller sort. Der er dog enkelte lædertyper som i forvejen er godt behandlet og som ikke har brug for pleje.

Det er nemt at vedligeholde din lædertaske. Vi anbefaler, at du giver din nye taske en omgang læderfedt inden du tager den i brug, så den er klar til at afvise regn og snavs fra start. Uanset om din taske er brun eller sort, anbefaler vi at du laver denne ’’grundbase’’ med almindelig natur læderfedt. Processen med påføring af læderfedtet er forholdsvis simpel, og den kan du læse om i det følgende.

Sådan behandler du din lædertaske med læderfedt

Vi værner om et stilrent design i kvalitetslæder, og derfor synes vi, at det er vigtigt at passe på din taske og vedligeholde den. Med god pleje af din lædertaske, kan du have glæde af den i mange år.

Når du skal behandle din nye – eller brugte – lædertaske med læderfedt skal du bruge en tør klud, og din foretrukne læderfedt. Vi anbefaler, at du foretager denne proces med et par handsker på. Du skal starte med at dyppe en tør klud i din læderfedt, og derefter bør du fordele læderfedtet på kluden, så du ikke kører en stor klat læderfedt rundt på tasken. På denne måde bliver læderfedtet fordelt uproblematisk på tasken i et tyndt lag og efterlader din lædertaske med en flot overflade. Efter denne proces er det en god idé, at du lader tasken stå natten over, så læderfedtet kan trænge godt ind i læderet.

Ønsker du at forlænge taskens holdbarhed, kan du med fordel smøre din taske med læderfedt hvert halve år, eller når du føler, at der er behov for det. Det kan være hvis læderet begynder at føles en smule tørt.

Er farven på din sorte lædertaske begyndt at falme, kan du behandle den med sort læderfedt. Den sorte læderfedt vil friske farven op, så din sorte lædertaske igen er pæn.

Det er ikke kun vores store tasker, der har godt af læderfedt. Læderfedtet kan også bruges til vores mindre tasker såsom toilettasker, så de også kan modstå vand og snavs, når de medbringes på badeværelset.

Se en detaljeret og informationsrig plejeguide her.

OBS: Disse tasker behøver ikke pleje med læderfedt inden brug

Hos Birkmond synes vi at materialets naturlige udseende er charmerende, og derfor designer vi ikke tasker med plastikcoating. Som nævnt tidligere, har vi tasker i forskellige typer af skind. Vi har almindelig koskind, gedeskind og lammeskind, som sagtens kan plejes med læderfedt. Derudover har vi også rustikt læder og vintage læder (begge gedeskind). Disse to typer læder skiller sig ud idet de er godt behandlet på forhånd.

Vores vintage læder har fået en god voksbehandling og er derefter blevet varmebehandlet. Dette læder har derfor fra start et pre-patineret look med en lidt blankere overflade end vores andre tasker. Læderet er derfor afvisende overfor vand og snavs.

Vores rustikke læder er behandlet med mørk fedt og olie, hvilket fremhæver forskellige farvenuancer i læderet. Læderet er godt mættet og har derfor ikke behov for yderligere behandling med læderfedt.

Både tasker i vores rustikke læder og vores vintage læder skal blot tages i brug, uden at du skal tænke på behandling med læderfedt.

Du kan købe vores læderfedt her på webshoppen, men du er også velkommen til at kigge forbi vores taskebutik på Graven 23 i Aarhus C.