Sådan plejes handskerne
Vi anbefaler ikke imprægnering eller pleje af handsker inden brug, men her er et par tip til god vedligeholdelse:
-Læderets farve kan påvirkes af kraftig lys over tid og kan falme lidt. Derfor anbefaler vi ikke, at du opbevarer dine læderhandsker ved stærkt lys, som eksempelvis i forruden af en bil.
-Pletter og skjolder kan opstå, når læderhandskerne kommer i kontakt med ansigtscremer som eksempelvis foundation. Disse pletter og skjolder kan oftest fjernes med en næsten tør spritklud.
-Fedtbaserede pletter kan muligvis fjernes med talkum eller kartoffelmel. Efter at have dækket pletten bør handsken lægges i let pres.
-Læderhandsker skal altid tørre langsomt, når de har været udsat for vand. Derfor bør du aldrig tørre dine læderhandsker på radiator eller lignende.