Birkmond Butikken Fortsætter Efter Stor Succes!

Birkmond Butikken Fortsætter Efter Stor Succes!

Fra pop-up til fast butik

Det var en stor dag for os, da vi i november 2017 åbnede en pop-up butik på Graven 3 i Aarhus. Efter at have haft webshop i snart 2 år, følte vi det var på tide at prøve noget nyt – at skabe en midlertidig konceptbutik med vores lædertasker.

Vi ville rigtig gerne ud at tale med vores kunder og høre deres input, og det kunne vi med en fysisk butik.


Vores koncept

Hele butikken er indrettet med fokus på læder og natur. Den danner både ramme for vores fysiske butik, kontor og lager. Ideen bag dette koncept er, at butikken skal være levende og fungere som en arbejdende læderbutik, hvor man får lov at komme lidt med "om bag kulisserne".

 

Vi vil også gerne have den gode købsoplevelse tilbage i fokus, og det mener vi især butikkerne i Latinerkvarteret er gode til, da de ofte specialiserer sig i nicheprodukter og services. Derfor er vi også rigtig glade for vores beliggenhed, da vi nu er blevet en del af denne levende bydel.

Her er der også plads til at få en snak, kigge rundt og fordybe sig. Der er ingen larm og høj musik, og vi tager os altid tid til at vejlede dig om valget af lædertaske og læderpleje. Det er vigtigt at alle føler sig velkomne, og indtil videre har vi også haft besøgende i alle aldersgrupper.

Butikken er nu ikke længere en pop up. Det glæder os at kunne meddele at den nu er blivende, efter vi oplevede en stor interesse i forbindelse med julesalget.