Sådan Vælger Du Den Rette Arbejdstaske / Computertaske
Ny arbejdstaske
Du skal have en ny arbejdstaske. Enten skal du selv på jagt efter en, eller du skal ønske dig en i gave. Hvordan bliver du sikker på, at du vælger rigtigt, og at den opfylder dine behov?
Skuldertaske eller rygsæk
Noget af det første, du skal overveje, er det praktiske: vil du helst bære din taske over skulderen, eller cykler du tit længere distancer, og er det mest praktisk for dig at bære den på ryggen? Så står valget først og fremmest mellem en skuldertaske eller en rygsæk.
Størrelse og rum
Dernæst skal du overveje, hvad tasken skal indeholde. Har du brug for, at den skal kunne indeholde din bærbare computer og tilhørende strømkabel? Skal du derudover kunne medbringe dokumenter og blokke med papir? Så kan det være to store separerede rum, du har brug for.
Hvis du ikke har behov for at kunne medbringe en bærbar computer, men evt. en mindre blok papir og en iPad, kan du vælge en noget mindre taske. Se vores skuldertasker her.
Og har du også diverse småting som skriveredskaber, pung, nøgler etc., som du gerne vil have plads til? Så kan det være på sin plads med en eller flere lynlåslommer.
Rejse
Rejser du ofte med din arbejdstaske eller computertaske og bruger den som håndbagage, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på. Skal den fungere som håndbagage alene, eller vil du bruge den sammen med en trolley? Hvis du bruger den sammen med en trolley, behøver du formentlig ikke så meget plads til ekstra ting i tasken. Hvis du bruger den alene, vil det måske være en fordel for dig, at der er lidt ekstra plads til en bluse, hovedtelefoner, toiletsager, snacks og hvad du ellers ønsker at medbringe i din håndbagage.
Derudover kan det være en fordel for dig at være opmærksom på, om du hurtigt kan få adgang til din computer og andre medbragte emner, som skal ud af tasken under sikkerhedschecks i lufthavnene.
Vandtæt
Cykler eller går du ofte længere distancer til og fra arbejde, kan det være nødvendigt, at din arbejdstaske er vandafvisende eller vandtæt. Her kan materialevalget være af betydning: du kan vælge en taske i f.eks. imprægneret stof, i gummi eller i imprægneret læder.
Pæn eller praktisk
Er taskens udseende vigtigt for dig, eller er det sekundært efter dine praktiske behov er opfyldt? Det er også en overvejelse at gøre sig. Måske har du et arbejde med mange kundemøder ude i byen eller på forretningsrejsen og vil gerne have en stilren, pæn taske der fungerer sammen med forskellig påklædning. Måske går du under alle omstændigheder op i udseendet, selv om dit primære behov er af mere praktisk art.
Det kan også være, at udseendet er sekundært for dig, og du udelukkende skal være opmærksom på, om den sidder godt på skulderen/ryggen, har de rum og den størrelse den skal have, og om den er vandafvisende eller ej.
Birkmond
Hos Birkmond har vi arbejdstasker og computertasker både som skuldertaske og rygsæk. De sidder behageligt, vægten er let, og de er nemme at transportere. De opfylder de fleste behov, du måtte have, hvadenten du er mand eller kvinde. Og de er til dig, der ønsker en stilren, tidløs, enkel kvalitetstaske i lækkert, slidstærkt læder. De findes i store og små, sleeves og tasker, til bærbar computer i forskellige størrelser og iPad. Se vores udvalg her .
Ellers er du altid velkommen til at besøge os og se udvalget i vores butik på Graven 3 i Aarhus.